Bag scenen

Bag scenen

I serien ’Bag scenen’ besøger KLASSISK en række af de mange medvirkende i musiklivet, der aldrig selv sætter deres ben på koncertscenerne.

Musiker-psykologen Inger Murray har taget kampen op mod musikeres sceneskræk og præstationsangst

Af Malene Wichmann

På sin vis gik alting godt for den unge guitarstuderende. Ikke alene var han blevet tilbudt en koncert i Wigmore Hall i London, han havde også fået at vide, at en repræsentant for Deutsche Grammophon ville være til stede ved koncerten.
Men i tiden op til den store dag mistede guitaristen pludselig følelsen i to af sine fingre. Presset var for stort.
Heldigvis var den unge musiker under psykologen Inger Murrays vinger, og hun hjalp ham til at gennemføre koncerten. Inger Murrays mand, Owen Murray, er professor i accordeon på Royal Academy of Music i London. Gennem ham hørte Inger Murray om studerende der kun præsterede 50 procent af deres normale niveau ved eksamen, som mistede fokus når de stod på scenen, eller var plaget af smerter eller rystende hænder.
For ti år siden begyndte hun derfor at arbejde med en gruppe musikstuderende i London, heriblandt den unge guitarist, og siden har det taget fart. Inger Murray har specialiseret sig i musikere, sangere og sceneskræk, og i klinikken i København kommer nu alt fra konservatoriestuderende til solister og ældre orkestermusikere, der er begyndt at frygte konkurrencen fra de unge.

Sceneskræk får dig til at stivne
Inger Murray er oprindeligt specialist i traumatologi, og arbejder stadig med klienter med posttraumatisk stresssyndrom. Og der er faktisk ikke så langt herfra til en nervøs musiker, fortæller hun.
”I en livstruende situation kan man enten stivne, flygte eller tage kampen op. Det er det samme der kan ske for en musiker på scenen. De stivner, mister adgangen til deres kreativitet, og blokerer måske, så de ikke kan se noderne, eller huske hvor de er nået til,” forklarer hun.
Når Inger Murray arbejder med en musiker, går hun typisk ind og kigger på vedkommendes tankemønstre omkring koncerten. Ofte er de meget fokuserede på alt hvad der kan gå galt.
”Men det er jo meget vigtigere at have fokus på at skabe musik, så vi arbejder på, at de skal være autentiske, have fokus på hvordan de vil fortolke stykket, og hvad de nyder ved at spille. De skal gerne glæde sig til at formidle deres musik,” siger hun.
”Mange musikere med præstationsangst føler konstant, at de bliver vurderet, og nogle af dem ser publikum som fjender – måske fordi de som talentbørn har haft en opvækst, hvor de konstant er blevet vurderet. Men jeg vil gerne have, at de ser publikum som de venner de er.”

Musikerne er blevet mere åbne
Inger Murray har for nyligt udgivet en bog om sceneskræk og præstationsangst. Her har hun nedskrevet en guide til de teknikker, som hun bruger i sit arbejde med musikerne: For eksempel at visualisere en god koncertoplevelse, at mærke sin krop og vejrtrækning, at tænke igennem hvad der kan ske, og være bevidst om hvordan man løser det. At komme videre, selvom man har spillet en fejl til forprøven lige inden koncerten. Der er flere kapitler med løsninger og teknikker, for heldigvis er sceneskræk og præstationsangst et problem der er mange veje til at løse. Og heldigvis oplever Inger Murray, at synet på problemet er ved at ændre sig.
”I dag kan man godt tale om, at man er nervøs. Musikerne opsøger mig, fordi de ved, at der kan gøres noget, og de er mere åbne omkring det end tidligere,” siger hun.
Den danske psykolog fortsætter sit arbejde på nye områder. Senest er hun gået i gang med en undersøgelse af fænomenet ”bow shake” – når hånd og violinbue ryster.
”Det er et felt der ikke rigtig er blevet undersøgt før,” fortæller Inger Murray.