Boganmeldelse

Undertegnede vil gerne tilbyde en udtalelse om Inger Murrays bog om mentaltræning for musikere, baseret på den seneste udgave af manuskriptet.Jeg skriver på min baggrund både som professionel orkestermusiker, med mere end 15 års erfaring i bl.a. Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkestret, og Vancouver Symphony i Canada; og som timelærer på både Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, og Københavns Musikskole. Min erfaring med mentaltræning for musikere begyndte under min uddannelse på Manhattan School of Music i New York, hvor den var en fast del af studieordningen. Jeg kender Inger Murray idet jeg har haft hende som mentaltræning coach i København siden 2005.

Der er meget brug for en bog som denne, om mental styrke til musikere; mange musikere verden over kæmper dagligt med sceneskræk og præstationsangst. Man har længe indenfor sportsverdenen erkendt nødvendigheden af mental styrke, og musikere har efterhånden lånt og tilpasset mange teknikker fra sportsbranchen med stor succes. Her i Danmark er det langsomt ved at gå op for musikerne, at det kan være en altafgørende faktor i karrieren. Inger Murray har været en vigtig fortaler for mentaltræning i Danmarks musikliv, og det er hendes arbejde igennem de sidste 10 år som giver grundlag for denne bog.

I Danmark oplever desuden mange musiker, at arbejdspresset og konkurrencen på alle områder i branchen er blevet betydelig større indenfor de senere år. Samtidigt oplever man et voksende tabu mod de traditionelle måder at kunne klare arbejdspres i branchen på, nemlig betablokkere og alkohol. Men på trods af behovet, har der hidtil manglet dansk litteratur speciel designet til denne målgruppe.

Derfor hilser jeg en bog som denne velkommen. Den er en håndbog i afprøvede mentale teknikker, der har vist sig at have rigtig god effekt, på professionelle musikere og studerende fra flere konservatorier.

Jeg synes at denne bog også har nogle fordele over andre bøger om emnet (jeg kender en del af dem, skrevet på engelsk), idet indholdet er mere tilgængeligt for de fleste danske musikere – ikke kun pga. sproget, men også fordi Inger skriver for en målgruppe i Danmark som hun rigtig godt kender. Jeg mener også, at hun kommer dybere ind i nogle emner end andre gør, for eksempel er mekanismen bag sceneskræk og de dybere årsag til præstationsangst mere grundigt forklaret end jeg har læst andre steder.

Bogen er også praktisk indrettet, og jeg kan genkende mange teknikker som jeg selv har lært – både fra Inger og andre – samt andre nyttige teknikker som jeg ser for første gang her. Med andre ord, bogen sigter bredt for at hjælpe så mange som muligt, og jeg mener bestemt at langt de fleste musikere vil være godt hjulpet i kampen mod sceneskræk og præstationsangst.

Jeg mener, at bogen vil være godt egnet både til professionelle musikere i alle brancher, til musikstuderende på konservatorier og deres lærere, til avancerede musikskoleelever, og endda til amatørmusikere der leder efter en udfordring i deres fritidsaktiviteter, brancher, til musikstuderende på konservatorier og deres lærere, til avancerede musikskoleelever, og endda til amatørmusikere der leder efter en udfordring i deres fritidsaktiviteter.