Workshop: Mental træning for musikere en holistisk indfaldsvinkel til musikudøvelse
Hvorfor spiller du bedre nogle dage end andre, er det en tilfældighed?
Hvorfor mislykkes det nogle gange for dig at yde dit bedste på en koncertscene?
Hvorfor oplever du svedige hænder, svage fingre, stivnede muskler, manglende evne til at kontrollere dine hænder og tanker?
Hvordan opøves evnen til at kontrollere din sindsstemning, og være tændt på et bestemt tidspunkt, når det kræves af dig i koncert øjemed?
Hvordan får man kontrol over hurtige og teknisk svære passager på scenen?
Hvordan motiverer man sig selv til at øve det samme stykke igen og igen?
Du kan realisere og vise dit fulde potentiale når som helst, der er brug for det, ved at lære hvordan du forholder dig til din indre dialog og dine emotioner - dette kaldes mental styrke.
Du kan udvikle mental styrke ved at tilegne dig nøglestrategierne.
Mental træning er i dag forskellen mellem en god performance og en top præstation.
Inden for sportsverdenen har man længe vidst, at det ikke er nok at være teknisk dygtig hvis nerverne og koncentrationen svigter i de afgørende øjeblikke, hvor du skal præstere dit bedste.
Mental træning vil gøre dig bevidst om vitale elementer. Dette er en forudsætning for at yde dit maximale og give dig frihed til at udtrykke din musikalitet på scenen.
Vi har observeret, at der er mange studerende og professionelle musikere, som oplever barrierer på scenen, som forhindrer dem i at spille på det niveau de formår udenfor scenen, niveauet kan falde mange procent, specielt ved vigtige begivenheder.
Mental træning handler om at blive bevidst om sine negative og begrænsende tankemønstre og blokeringer. Lære at forstå hvilke psykiske mekanismer, der ligger bag og lære at transformere den stærke energimængde, der ligger i angsten.
Det handler også om at fornemme og beherske kroppens energi, og udnytte grounding af kroppen til at genetablere den fulde kontrol over dig selv og situationen. Lære at centrere og fokusere, så koncentrationen er i musikken og akustikken i rummet. Herved får du adgang til din kreativitet, og kan blive et med din musik og publikum.
Dette er det stof peak performance er lavet af.
Desuden arbejdes der med teknikker, der kan stoppe begyndende angst, samt hvordan du kan finde indre styrke og selvtillid. Teknikker til at håndtere teknisk vanskelige og hurtige passager.
Der undervises i vitale mentale teknikker som åndedræts kontrol, visualisering og meditation samt energiøvelser, hvorved du får adgang til de store resurser, der ligger i underbevidstheden.
Mange musikere, unge som gamle, lider af diverse fysiske skader, pga. manglende kendskab til hvordan man opbygger og styrker de muskler, der medvirker til at spille sit instrument, samt være i god fysisk form. Opvarmning, før spil og udstrækning efter, er af vital betydning for muskelsundheden.
Ingen elite sportsmand ville starte udøvelsen af sin disciplin, uden først at varme op og styrketræne. Hvorimod mange musikere kaster sig ud i at øve skalaer og spille i mange timer uden at tage det mindste hensyn til muskelpleje, eller arbejdsstillinger.
Desuden forøges energiniveauet betydeligt, hvis personen træner jævnligt.
De krav, der stilles til en musikers muskler, er udholdenhed. De skal kunne holde til mange timers arbejde uden at trættes. Desuden skal de være stærke, og for at være dette må de være elastiske og fleksible. Der er desuden brug for at musklen kan reagere hurtigt og udføre mange komplicerede bevægelser, samt blive ved en statisk bevægelse over en periode. Jo bedre muskel koordinationen er, jo mindre energi kræves der.
Workshoppen indeholder et program for opvarmning og udstrækning samt ideer til selvmassage (massage hjælper til at smidiggøre og afspænde musklerne og forhindre at de forbliver i forkortet position).
Der vil også blive arbejdet med forslag til, hvordan man udvikler muskler, der har styrke, udholdenhed, hurtighed og koordination.
Med andre ord, en musiker bør udvikle muskler, der er ikke hæmmer spillet og have en viden om hvordan skader undgås.
Vi har ofte set musikere spille i en konkurrence eller en koncert, i en dehydreret tilstand.
»Du er hvad du spiser«. Kroppen har brug for energi, og det er ikke lige meget hvad denne energitilførsel kommer fra. Igen er det nødvendigt at sammenligne med sportsfolk og deres nøje planlagte diæter. Du bør være meget opmærksom på, hvad og hvornår der spises før en koncert.
Noget mad giver en kort og øjeblikkelig energi, andet giver vedvarende høj energi, der rækker til en hel koncert. Der er også mad og drikke, der tapper dig for energi.
Det er også vigtigt at være bevidst omkring den daglige føde indtagelse. Hvilken form for mad, der er god til muskelopbygning, og hvilken der nedbryder, og tilfører skadelige mængder af f.eks. syre, som kan føre til tennisalbuer.
Ved at have kendskab til madens indvirkning på kroppen, har man et valg.
Undersøgelser i forbindelse med vores workshops har vist, at meget få unge musikere havde viden om den mad de spiste samt, at de ikke havde overvejet denne faktors betydning og påvirkning på deres spil, energiniveau og muskelsundhed.
Workshoppen indeholder også forslag til praktiske træningsmodeller, både den daglige træning, træningen op til en koncert og på selve dagen mentalt samt fysisk. Samt kostforslag.
Musikkonservatorier
En anbefalelsesværdig model til musikkonservatorier er hvert år, at tilbyde mental træning specielt til de første års studerende, der slås med problemet (så de ikke bryder sammen eller dropper ud fra uddannelsen).
Det er nødvendigt at arbejde med de mentale trænings strategier kurset indeholder, over en længere periode, idet det er en udviklingsproces, at komme af med de negative tankemønstre, og lære at fokusere og centrere opmærksomhed samt energi.
Derfor anbefales 5 kurser á 3 timer, fordelt over det akademiske år.
Weekend workshop over to hele dage
1-dags workshop eller to halve. Weekend workshop og 1-dags workshop vil give deltagerne en ide om hvad de kan arbejde med for, at komme fri fra sceneangst, samt erhverve sig teknikker til at skifte fokus og hermed forhindre angsten i at udvikle sig på scenen.
Hvem står bag Mental træning for musikere
Inger Murray er Cand. Pæd. Psych. og har udviklet et specielt koncept, efter i gennem mange år at have oplevet de vanskeligheder musikere oplever, gennem sin mand Owen Murray og hans arbejde med studerende verden over, samt egne erfaringer ved koncerter. Inger Murray arbejder med individuel terapi til musikere og er ansat på Royal Academy of Music i London og Det Kgl. Danske Musikkonservatorie i København hvor hun afholder workshops. Har desuden arbejdet med studerende i Irland, på musikkonservatoriet i San Sebastian samt med unge musikere i Kroatien. Inger Murray er leder af Center for Post Traumatisk Stress Disorder.
Owen Murray er professor på Royal Academy of Music i London. I 1994 modtog han Academiets største ære, en Hon RAM (Honorary Membership of the Royal Academy of Music). Owen Murray har en international karriere og har spillet med mange af verdens førende orkestre.
Han sidder i juraen i flere internationale konkurrencer.
Inger Murray
Mob: +45 5190 4496
Tel. +45 4499 6264
E-mail: murray@mentaltrainingformusicians.com
Terapilokale Vester Voldgade 86, 1. sal.
1552 København V
|