Klientudtalelser

Udtalelser

» Kære Inger
Tak for din fine mail, det giver virkelig er tryghed at vide at det er noget der hjælper – for det gør det!
I går var jeg til prøve på konservatoriet. Det hele gik smadder godt (bedre end forventet). Jeg blev slet ikke nervøs.
Da jeg kom ud efter at have spillet og ventede på deres votering, var jeg rigtig glad og for en gang skyld meget tilfreds med mig selv. Teknikkerne og vores samtaler havde helt sikkert fået min selvtillid på plads før prøven. «

» Hej Inger,
Jeg lovede at fortælle dig hvordan det gik med mine optrædener, jeg skulle jo både spille og være med i en samtale / debat og ugen efter skulle jeg undervise. Jeg brugte de ting jeg har lært af dig i alle tilfældene og det var rigtig brugbart og interessant!
Det vigtigste for mig var om jeg kunne være tilstedeværende i det og det lykkedes virkelig. Min store overraskelse og et bevis på at det gik bedre end jeg havde turdet håbe, var da jeg bagefter tænkte: – Orv, det gad jeg godt prøve igen!…
Bedste hilsner, «

» Kære Inger
Jeg har tænkt meget på dig – og sendt dig mange kærlige tanker. Det gik jo fantastisk med oplægget.
Jeg var den sidste i rækken af 13 oplæg. I pauserne mellem de andre oplæg hukkede jeg lidt brænde og trak vejret dybt – og pointerede, at jeg glædede mig – og det gjorde jeg jo. Lige da jeg trådte op til katederet, blev jeg helt rolig og glad og kunne bare høre mantraet ‘du kan’. På et tidspunkt, hvor jeg skulle læse op fra powerpointen var det ved at skride, men så hørte jeg dig – GÅ IND I TEKSTEN. Det tog et spilt sekund – så var jeg helt på igen.
Efterfølgende har jeg fået en fed respons fra mange, og har hørt gennem andre igen, at flere har sagt, at de syntes, at min præsentation havde været den bedste og jeg brændte fuldstændig igennem, og havde været smittende engageret. Det var så fedt! «

» Tak for sidst, det var et rigtig fint kursus. Jeg har megen glæde af de ting vi gennemgik. «

» Du skal have mange tak for din hjælp. Det er virkelig anderledes for mig at være i verden på så tryg en måde. «

» Inger jeg er simpelthen så glad for, at havde været igennem denne proces med dig. Jeg tror ikke, at jeg er helt færdig med dig. Så jeg håber, at jeg kan bestille en tid hos dig igen. Bare lige for at bygge ovenpå – og være sikker. «

» Jeg ved ikke, hvad du har gjort, og hvordan du har gjort, men jeg har ikke haft det så pragtfuldt i 6 år, som jeg har nu!
Tusind tak – og håber jeg må vende tilbage, hvis jeg har brug for det. «