Musiker Sundhed

02-01-2012, Musikersundhed
– Af Karen Bendix

Inger Murray underviser musikere og studerende i mental træning, bl.a. andet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Der er mange professionelle musikere, der kæmper med præstationsangst, stress før koncerter og lavt selvværd, når de konstant skal præstere det ypperste. Rundt om på nogle konservatorier kan man tilvælge fag i mentaltræning. Et meget vigtig og centralt fag, mener Inger Murray, der er cand.pæd.psych. Hun arbejder med individuel terapi til musikere og afholder bl.a. workshops på Royal Academy of Music i London og underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Vi har stillet hende seks spørgsmål om musikere og mentaltræning.

Hvilke mentale udfordringer sidder professionelle musikere med?
De mentale udfordringer, professionelle musikere står overfor i dag, har aldrig været større. Niveauet ved konkurrencer og orkesteroptagelsesprøver er tårnhøjt. Og det er en global konkurrence. Er der en stilling ledig i et symfoniorkester, bliver den søgt af musikere fra hele verden, hvilket lægger et stort pres på den enkelte ansøger. Og presset vokser jo flere gange de får afslag.
Desuden er prøvetiden til koncerter ofte skåret ned for at spare penge. En klient fortalte mig, at i London var der kun 30 min. prøvetid til et stykke på 50 min.

Når man vil skabe en karriere som solist, står man som klassisk musiker overfor en uhyre stor konkurrence, som ofte medfører et stort pres.
Den unge musiker, der forlader konservatoriet, kan nogen gange stå overfor en altafgørende musikkonkurrence eller koncertchance, som får kroppen til at reagere negativt. Jeg arbejdede med en guitarist, der en uge før en stor koncert oplevede lammelse i flere fingre på højre hånd. Kroppen reagerede simpelthen med angst. Heldigvis kom han til mig i tide, før det fik sat sig fast. Han har i dag en verdensomfattende karriere.
Samtidig med, at karrieren vokser, kommer der også større forventninger, og presset vokser.
Ældre musikere kan opleve stort pres fra deres yngre kolleger, og angst for, hvor længe de kan beholde førerpositionen.

Hvorfor er mental træning vigtig?
Det er vigtigt, fordi man ikke kan nå sine mål uden at være mentalt stærk. Man kan ikke forestille sig professionelle sportsfolk, der ikke også arbejder med den mentale side. Når man når et niveau, hvor mange er lige dygtige, er det den mentalt stærke, der har størst chance for at vinde.

Hvilken form for træning er god – både i hverdagen, men også hvis man er meget presset?
Det at blive mentalt stærk er en proces, der skal arbejdes med dagligt på lige fod med sin øvning. Der er to store områder, som man skal blive bevidst om, når der drejer sig om sceneskræk eller præstationsangst. Det ene er den indre negative dialog, der starter, når man bliver stresset. Det er kaotiske devaluerende tanker om sig selv a la: ”Jeg klarer det aldrig, de andre er bedre end jeg, hvornår opdager de, at jeg ikke har talent, jeg går i stå i 2. satsen”. Det er nødvendigt, at man bliver bevidst om, hvad det er, man mobber sig selv med og stopper det. Tænke støttende opmuntrende tanker i stedet for destruktive. Det er den proces, der skal arbejdes med dagligt.
Det andet store område er jordforbindelsen. Når angsten sniger sig ind, forsvinder groundingen. Det kan læres at komme i god kontakt med sin jordforbindelse og dermed være i balance og bevare fokus. Fokus skal være i musikken, ikke på alt det, der kan gå galt.
For at lære at leve et ustresset liv, selv under pres, benytter jeg vejrtrækningsøvelser og visualisering.
Forestil dig en superkoncertpræstation, og kroppen vil reagere, som om det er virkelighed. Det er ofte det modsatte, musikere gør. De forestiller sig alt det, der kan gå galt, og ender op med at stresse sig selv, eller totalt glemme, hvor de er i stykket.
Mange gange, hvis man har haft en dårlig koncertoplevelse, vil angsten stadig sidde i kroppen, og når man kommer i en situation, der ligner, udløses flashback. Det findes der heldigvis metoder som kan fjerne, man kan stadig huske begivenheden, men den stresser ikke mere.
Disse teknikker skal indlæres og sidde fast, før man står på scenen. Det tager tid for kroppen af få nye gode vaner.
Det, jeg har rigtig gode erfaringer med at undervise i, er de fem ovenstående teknikker. Jeg har gennem årene opbygget et koncept, der er enkelt at forstå og arbejde med og meget effektivt.

Hvorfor tror du mentaltræning ikke er obligatorisk på konservatorierne?
Jeg tror, det er et spørgsmål om økonomi. Jeg oplever, at interessen vokser kraftigt år for år. Jeg har aldrig haft så mange tilmeldte som til forårets undervisning på DKDM.
Hvis alle musikere havde mentaltræning som et værktøj, de kunne benytte, hvis og når de fik brug for det, ville de kunne bruge deres energi på musikken i stedet for på angsten, og det ville være helt naturligt at tale om det og støtte hinanden.

Hvilken betydning har det for en musiker at vedligeholde en god fysisk og mental form?
Det at spille koncerter og øve time efter time kræver meget fysisk styrke af kroppen. Mange musikstuderende varmer ikke op eller strækker ud efter øvning. Det er ikke særlig mange, der opbygger en sund krop, der kan klare det fysiske hårde arbejde. Udover øvning og koncerter, er der ofte megen anstrengende rejseaktivitet forbundet med at være musiker. En af de unge musikere jeg arbejdede med, havde voldsom mange koncerter på et tidspunkt, ti solokoncerter på 14 dage, et nyt sted hver aften. Hun endte på hospitalet af udmattelse.
I begyndelsen af en karriere har mange unge musikere en tendens til at sige ja til alt, der dukker op, uden at være fysisk eller mental stærk nok til at klare det.
Ny forskning viser, at fysisk aktivitet får hjernen til at vokse og kan gøre udøveren bedre i stand til at tilegne sig viden. Desuden øges selvtilliden. Det fremgår af en rapport fremlagt i december måned af kulturministeriets Udvalg for idrætsforskning. (Politiken 4.12.2011.) Jeg benytter et spørgeskema, for at indkredse problemernes art, når jeg starter et nyt hold. Det er ca. 80 %, der oplever smerter ved øvning og koncerter. Så jeg vil anbefale, at der ansættes fysioterapeuter på konservatorierne.

Hvorfor er mentale og fysiske problemer et tabu?
Jeg tror stadig, mange oplever det at gå til psykolog som en falliterklæring. De er måske bange for, at det kan have konsekvenser for karrieremulighederne, hvis det blev kendt, at de havde fået hjælp til de mentale vanskeligheder. Det tager tid, men tankegangen er langsomt ved at forandre sig. Jeg kan se, at en del skuespillere er begyndt at fortælle om præstationsangst i ugebladene. Så jo flere der åbner op, jo mere naturligt bliver det – både at opsøge hjælp og forhåbentlig snakke om det. Så når I skriver en artikel om emnet, er det med til at sætte fokus på problemet.